Hveden er ved at nå stadie 37-39
Hveden er ved at nå stadie 37-39, og dermed tid til svampebeskyttelse T2. Det bliver mere og mere udbredt at tilsætte flydende gødning, så lige for at repetere:
Helt klare regler og helt klare agronomiske forhold
Ved udbringning af bladgødskning er loven helt klar: Ifølge Bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, skal der ved bladgødskning tilsættes et spredeklæbemiddel ved udbringning. På de arealer hvor der bladgødskes, må der højst tildeles 20 kg amid N (urea N) pr. ha. hver tredje dag.
Så NEJ – der skal IKKE tilsættes inhibitoren DG-NmaX ved bladgødskning, derimod spredeklæbemiddel.
Derfor bør du foretrække ren Urea frem for UAN N32/DG-NtS 30-2 til bladgødskning
Jeg får en del henvendelser fra landmænd, som gerne vil bruge den flydende NtS gødning, de måske har i lagertanken i forvejen. Der er en grund til, at alle de firmaer som leverer deciderede bladgødningsprodukter ALLE leverer UREA baserede produkter, så lad mig opsummere det igen:
Urea - effektiv og skånsom
Lavt saltindeks = mindre risiko for udvendig bladsvidning.
Lynhurtig optagelse – indenfor et døgn ved optimale forhold.
Høj N-udnyttelse.
Mindre følsom over for regn efter udbringning end UAN N32/DG-NtS 30-2 pga. hurtig optagelse.
UAN N32/DG-NtS 30-2
Nitratdelen = risiko for udvendig bladsvidning pga. højt saltindeks.
Ammonium- og nitratdelen optages langsomt gennem bladet – 2-5 døgn.
Lavere N-udnyttelse end urea.
Mere følsom over for regn efter udbringning – kræver flere døgn med tørvejr pga. langsom optagelse.
Med venlig hilsen
Lars Hindbo
Rådgivning og produktudvikling
Direkte tlf: + 45 76 20 14 73, mobil: +45 44 10 17 84, email: lhi@dangodning.dk